Ny Harløse
Ny Harløse er et af udvidelsesområderne i Hillerød Kommunes varmeplan. Det betyder, at der er mulighed for fjernvarme inden udgangen af 2027. Hillerød Forsyning har derfor udarbejdet projektforslag, som er godkendt af kommunen i 2023.
Ny Harløse ligger vest for Hillerød by, og her opvarmes halvdelen af bygningerne med olie. Derudover er der en stor andel af varmepumper.
Interessetilkendegivelse i Ny Harløse
Vi følger løbende op på, hvor mange i Ny Harløse, der viser interesse for fjernvarme.
Olie- eller gasfyr | Alle opvarmnings-former | Modtagne interessetilkendegivelser i tal (af olie/gas) | Modtagne interessetilkendegivelser i procent (af olie/gas) | |
Ny Harløse | 37 | 72 | 6 | 16 % |
Pris for fjernvarme
Udrulningen af fjernvarme kommer til at ske til en særlig kampagnepris, der skal gøre det mere attraktivt og økonomisk overkommeligt at få fjernvarme.
Kampagneprisen er på 40.000 kr. plus et etableringsbidrag, der skal dække etablering af hoved-og stikledninger ud til området.
Læs mere om pris for etablering af fjernvarme her.
Hvornår kommer der fjernvarme?
Find den røde knappenål og se, hvor i tidsplanen Ny Harløse er.
Ønsker du at få fjernvarme?
Når du udfylder formularen, giver det os et vigtigt indblik i, hvor mange i dit område, der ønsker fjernvarme. NB! Det er uforpligtende at udfylde formularen!
Vigtige informationer ifm. interessetilkendegivelse:
- Du skal kun udfylde én interessetilkendegivelse pr. husstand.
- Hvis du er lejer, skal du tale med din ejer, som kan udfylde en interessetilkendegivelse på boligforeningens vegne.
- Hvis du er andelshaver, er det din bestyrelse, som kan udfylde en interessetilkendegivelse på andelshavernes vegne.